Formeriet
Formeriet byder på 70 skønne lejeboliger på Teglholmen – en af Sydhavnens mest attraktive adresser, der både ligger tæt på vandet og det pulserende liv på Vesterbro og Indre By. De lyse lejeboliger på 72-127 m2 fordeler sig med 2-5 værelses lejligheder. Alle lejligheder har store vestvendte altaner eller terrasser med masser af sol samt en fransk altan mod øst. Facaden er i smuk, sort naturskifer og bygningsarkitekturen er holdt enkel og klassisk.
Udviklet og opført for TDC Pensionskasse.
Bygninger med hyggelige gårdrum, bypladser, kanaler og broer danner rammerne for de mange københavneres nye hjem i kanalbyen. Her forenes drømmen om at bo ved vandet med det aktive byliv tæt ved.