Thomas Have ligger i Højskoleparken i Roskilde
Tæt ved den historiske Roskilde Højskole ligger Thomas Have. De fire punkthuse rummer i alt 76 moderne boliger og ligger på toppen af skråningen og har en fantastisk beliggenhed tæt på Roskilde Fjord.
Punkthusene er opført i fire etager i gedigne materialer med smukke røde, murede facader og store altaner. De karakteristiske, afrundede facader giver bygningerne et moderne og særegent udtryk.
Flotte store vinduespartier sikrer et godt lysindfald og en god udsigt til Roskilde Fjord og den parklignede have. Lejlighederne er overvejende vestvendte og indrettes med et moderne udtryk, i lyse og venlige farver. Fra mange af lejlighederne er der en mageløs udsigt over fjorden og den historiske Højskole – både gennem de store vinduer og fra altanerne.
Thomas Have er opført for bygherren Tag Ejendomme.