Ofeliahaven
Ofeliahaven er en smuk og moderne boligejendom med livskvalitet, natur og fællesskab i højsædet - en hyggelig, grøn boligoase i Helsingørs nye attraktive bydel - her er du tæt på bylivet, storslåede naturområder, golfbane og flere skønne badestrande.
Ejendommen består af 109 lejligheder fordelt på otte blokke. Her findes nye hjem med 2-5 værelser fordelt på 52-122 m2. I tre af blokkene er de øverste lejligheder udført med loft til kip. Her er skabt nye hjem så singler, par, børnefamilier og seniorer kan finde en ny bolig, der passer til deres behov.
De otte blokke er placeret i to klynger med hver deres hyggelige gårdhave med fællesområder og legepladser. Der er etableret et fælleshus, som alle ejendommens beboere kan benytte.
Ofeliahaven har opnået DGNB Guld certifikat, er tegnet af Vilhelm Lauritzen Arkitekter og udviklet og opført i samarbejde med Balder.
Beboerne har alle adgang til leg eller afslapning i de hyggelige, grønne gårdmiljøer. En pavillon giver mulighed for, at fællesskabet kan trives på de lune sommeraftner.