2024

03.10.2024

170 familieboliger er afleveret i Torveporten i Valby
Den 1. oktober afleverede vi tredje og sidste etape af familieboligerne på Torveporten til bygherren Ejendomsselskabet Gl. Køge Landevej – et Joint Venture Selskab bestående af Nrep og Balder Danmark A/S med Sjælsø Management som byggestyrer.

De i alt 170 familieboliger varierer i størrelse fra 2-5 værelser fordelt på 54 - 125 m2. På taget af bygningen er udført en flot taghave med to store orangerier.

Hermed er både ungdomsboliger (UMEUS), erhvervslokaler (WOODS) og familieboliger (RESI) afleveret til bygherre. Herefter udestår færdiggørelse og aflevering af udenomsarealer.
13.08.2024

UMEUS - Aflevering af 557 ungdomsboliger på Torveporten i Valby
Vi har afleveret UMEUS til bygherren Ejendomsselskabet Gl. Køge Landevej – et Joint Venture Selskab bestående af Nrep og Balder Danmark A/S. UMEUS er et unikt koncept af ungdomsboliger, og UMEUS på Torveporten er det 3. i rækken i København.

Torveporten bliver et mangfoldigt bykvarter med familieboliger i flere størrelser, ungdomsboliger, træningsfaciliteter og en erhvervsbygning med kultur og højt til loftet. Udenfor vil et byrum skabe en sammenhæng mellem de tre bygninger, der tilsammen afslutter de ambitiøse udviklingsplaner for Grønttorvet.
18.04.2024

Aflevering af 403 ungdomsboliger i Sydporten til en tilfreds bygherre
I går afleverede vi 403 kollegieboliger i Sydporten til bygherren Sydporten P/S ved Dansk Metal. Metal Kollegiet ligger i Sydhavnen tæt på både Københavns byliv, offentlig transport, uddannelsesinstitutioner samt de mange skønne naturområder omkring havnen. Alle boligerne har eget bad, køkken og de fleste har altan eller terrasse – mange med beliggenhed ud mod Fiskerhavnen. Store fællesrum med køkken og loungeområder, tagterrasse, cykelværksted samt et gårdrum med udefitness og boldbane kommer til at skabe rammerne for fællesskab imellem de unge.
29.02.2024

Sjælsø Management skal opføre nyt boligbyggeri på Stejlepladsen
Vi er superstolte af at være valgt som byggestyrer i forbindelse med opførelsen af de ca. 900 boliger på Stejlepladsen i Sydhavnen, hvoraf 25% bliver almene boliger. Styringsaftalen mellem Ejendomsselskabet Stejlepladsen P/S og Sjælsø Management blev underskrevet i går. ”Vi er meget glade for, at vi skal være med til at opføre de kommende boliger på Stejlepladsen. Det er et meget ambitiøst projekt, hvor der tænkes nyt - især når det kommer til bæredygtighedstiltag og genanvendelse af byggematerialer”, siger CEO i Sjælsø, Flemming Joseph Jensen.

På Stejlepladsen arbejder vi med at finde på nye måder, man kan genbruge forskellige typer af byggematerialer til blandt andet facader, ligesom der lægges stor vægt på, at der skal skabes grønne gårdrum mellem husene og beplantede arealer langs kanten ud mod vandet. Her er Sjælsø Management en oplagt samarbejdspartner. Jesper Schultz, direktør for Ejendomsselskabet Stejlepladsen P/S udtaler, ”Vi har valgt Sjælsø Management til opgaven, fordi de er professionelle og har stor erfaring med større byggeprojekter, og de matcher samtidig de værdier, der er vigtige i et projekt som dette”.
Vi glæder os til at igangsætte første etape på 284 boliger langs Bådehavnsgade allerede i næste uge. På Stejlepladsen kommer man til at opleve stor differentiering af boligerne, både i forhold til de forskellige boligtyper, men også når det kommer til udformning og placering af husene, hvor man er gået væk fra den klassiske karrébebyggelse og i stedet satser på klynger af forskelligartede huse. Det forventes, at de første beboere kan flytte ind på Stejlepladsen i løbet af 2026.
03.09.2024

WOODS - Aflevering af 8.500 m2 kontorhus
I fredags afleverede vi WOODS til bygherren Ejendomsselskabet Gl. Køge Landevej – et Joint Venture Selskab bestående af NREP og Balder Danmark med Sjælsø Management som byggestyrer.

WOODS er et kontorhus med lyse, indbydende fællesfaciliteter og et imponerende atrium med forskellige mødemuligheder. Kontorhuset er udlejet til DEAS, som flytter deres hovedkontor fra Frederiksberg til WOODS Valby.

Torveporten bliver et mangfoldigt bykvarter med familieboliger i flere størrelser, ungdomsboliger, træningsfaciliteter og en erhvervsbygning med kultur og højt til loftet. Udenfor vil et byrum skabe en sammenhæng mellem de tre bygninger, der tilsammen afslutter de ambitiøse udviklingsplaner for Grønttorvet.
11.06.2024

I Højskoleparken i Roskilde har vi afleveret de fire punkthuse som til sammen udgør Thomas Have
De fire punkthuse rummer i alt 76 moderne boliger og ligger på toppen af skråningen med en fantastisk beliggenhed tæt på Roskilde Fjord. Punkthusene er opført i fire etager i gedigne materialer med smukke røde, murede facader og store altaner. Fra mange af lejlighederne er der en mageløs udsigt over fjorden og den historiske Højskole – både gennem de store vinduer og fra altanerne. De karakteristiske, afrundede facader giver bygningerne et moderne og særegent udtryk.

Projektet er navngivet Thomas Have og vi vil gerne takke bygherren TAG Ejendomme for et godt samarbejde.
06.03.2024

Sjælsø Management skal opføre 153 nye boliger på Telegrafvej i Ballerup
Vi har i dag indgået en byggestyringsaftale med K-Fastigheter omkring opførelsen af 153 nye lejeboliger på Telegrafvej i Ballerup. I alt omfatter projektet 11.000 kvm fordelt på 11 punkthuse samt 1.800 kvm parkeringskælder. Projektet har fået navnet Green Park og bliver en ny grøn oase med central beliggenhed i Ballerup. Vi er stolte af at have fået opgaven og vi glæder os til at aflevere boligerne i 2025.
15.08.2024

Flot aflevering af fjerde etape af Strandby Høje i Hundige
Vi har i dag afleveret fjerde og sidste etape af projektet Strandby Høje til en meget tilfreds bygherre, Balder Danmark A/S. Etape 4 afslutter dermed det store projekt i Hundige med i alt 289 boliger med tilhørende erhvervslokaler, kælder, 5.000 kvm P-kælder og udenomsarealer. Det var nogle rigtig flotte boliger, som blev afleveret og vi takker Balder Danmark for et godt samarbejde omkring hele byggeriet.
06.05.2024

Det var en kæmpe milepæl da vi
30. april 2024 afleverede sidste etape af projektet Sydporten til en meget tilfreds bygherre
Over de sidste par måneder har vi afleveret 214 familieboliger og 403 kollegieboliger. I sommeren 2023 afleverede vi 169 p-pladser i parkeringshus og lager til Dansk Metal. Det tidligere parkeringsareal er blevet omdannet til et attraktivt udeareal med grønne områder, udefitness og boldbane, som sammen med fællesarealerne mellem bygningerne, kan skabe grobund for fællesskab, aktivitet eller stille fordybelse for de mange kommende beboere.

Byggeriet har stået på de seneste 2 år, men planlægningen af byggeriet startede allerede i 2017. Så det har været en lang rejse med mange udefra kommende udfordringer, såsom en Corona-pandemi, stigende materialepriser og leveringsusikkerhed, men team Sydporten har overvundet alle udfordringerne og afleveret et flot byggeri til tiden og til den aftalte økonomi. Så det er klart, at alle er stolte af resultatet og glade for at bygherren, som vi har haft et fortrinligt forløb med, også er yderst begejstret.

Projektet, der er tegnet af DesignGroup Architects A/S og WSP i Danmark som ingeniører, passer godt ind i området med de buede facader langs Bådehavnsgade og banen langs fiskerihavnen. Den flotte udsigt over området og fiskerihavnen er udnyttet fuldt ud med store altaner til familieboligerne og altaner til kollegieboligerne, samt flere store fælles tagterrasser så alle kan nyde udsigten og fællesskabet. Kollegieboligerne er alle indrettet med eget køkken, men der er ikke sparet på fællesarealerne, så de kommende beboere kan skabe unikke rammer for et attraktivt studiemiljø.

De første beboere er allerede flyttet ind og vi glæder os til at se hele området blomstre og summe af liv, og ser frem til at metroen (200 m væk) åbner til juni 2024. Så er Københavns pulserende liv pludselig ikke så langt væk og adgangen til uddannelsessteder bliver lettere. Området kommer desuden til at indeholde en daginstitution og et alment plejehjem som forventes opført de kommende år.

Sydportens familieboliger og ungdomsboliger har været igennem præcertificeringsfasen og har opnået et præcertifikat til DGNB-guld. Det er vi meget stolte over. Der har været et stort fokus på at indarbejde DGNB-kriterierne allerede i den tidlige designproces, som har været grundlaget for det videre arbejde på projekterne.

En stor tak skal lyde til alle, der har deltaget i udvikling og opførelse af det flotte projekt, Sydporten.

2023

30.11.2023

En vigtig dag på Strandby Huse i Hundige
I dag var en vigtig dag i Hundige, da byggeledelsen overdrog Strandby Huse til bygherren Balder Danmark A/S. En tilfreds bygherre takkede for et super samarbejde. De 48 nye boliger er allerede udlejet og står klar til at byde de mange familier velkommen i et nyt og smukt hjem. Byggeledelsen Poul Erik Friis Andersen, Jakob Wissing Villadsen og Patrick Lu Sommer har arbejdet benhårdt på at komme i mål i samarbejde med de dygtige entreprenører og håndværkere. De nyanlagte fællesområder var dækket af sne, men man kunne sagtens fornemme de fine rekreative rum rundt om og imellem de tre punkthuse med plads til både leg og afslapning. Strandby Huse er en del af en ny bydel, der ligger tæt på indkøb, kultur, strand og transport, så det er forståeligt, at de velindrettede og lyse boliger blev udlejet meget hurtigt. Strandby Huse er præcertificeret til DGNB Guld.
01.06.2023

Vi har netop færdiggjort Teglrækkerne i samarbejde med FB Gruppen og de første beboere er flyttet ind i deres nye hjem
Teglrækkerne består af 26 moderne og velindrettede rækkehuse perfekt for børnefamilier. Teglrækkerne er præcertificeret til DGNB Guld. De 26 huse er opført med sadeltag og facaderne er muret i forskellige farver tegl, hvor der er lagt vægt på et moderne og varierende udtryk. Der er desuden lagt vægt på at skabe et hyggeligt miljø imellem husene med plads til afslapning og kreativ leg for de mindste. Det skaber rammerne for fællesskab og uformelle møder mellem naboerne i dagligdagen. Fællesarealerne er beplantet med fokus på biodiversitet med planter som paradisæble, fuglekirsebær, ribs og hunderose. For beboerne i de huse, der ikke har egen P-plads, er der nem adgang til fri parkering i parkeringshuset som er beliggende i udkanten af nabobebyggelsen Teglbakken.

Stor tak til FB Gruppen for det konstruktive samarbejde og stor tak til de involverede entreprenører & rådgivere for veludført arbejde.
03.01.2023

I december afleverede vi 166 boliger i Teglbakken til investor Orange Capital Partners
I den nye bydel Nærheden i Hedehusene ligger Teglbakken som består af 166 lyse, moderne hjem med 2-4 værelser på 59-106 kvm. Teglbakken er opført med fokus på bæredygtige tiltag og er præcertificeret til DGNB Guld. Alle boliger har en privat terrasse eller altan og de små har adgang til legeplads i de levende fællesarealer, hvor der udover legepladser er opført et fint orangeri, hvor beboerne kan mødes. Teglbakken er designet med udgangspunkt i ønsket om at skabe en moderne bebyggelse, der skaber rammerne for fællesskab og uformelle møder mellem naboerne i dagligdagen. Fællesarealerne er beplantet med fokus på biodiversitet med planter som paradisæble, fuglekirsebær, ribs og hunderose. Der er nem adgang til fri parkering i parkeringshuset som er beliggende i udkanten af Teglbakken. Teglbakken er udviklet og opført i samarbejde med FB Gruppen og solgt til Orange Capital Partners.
Læs om Teglbakken
03.07.2023

I fredags afleverede vi det flotte parkeringshus ”Molestien”
Parkeringshuset er beliggende i Københavns Sydhavn og har fra de øverste etager en fantastisk udsigt over havnen og til de igangværende byggerier i Sydporten, som vi opfører for bygherren Dansk Metal. Parkeringshuset er opført i fem etager med plads til 169 biler samt et lager i stueetagen og har et samlet areal på 6.938m². Parkeringshuset er en del af en større udbygningsplan for området Sydporten, som også omfatter boliger, plejeboliger, daginstitution, serviceerhverv, og ungdomsboliger. Parkeringshuset blev afleveret til stor tilfredshed for bygherren og er allerede taget i brug.
08.03.2023

Vi glæder os over at have indgået byggestyringsaftale med Home.Earth om opførelse af et boligprojekt med meget lavt klimaaftryk
Byggeriet er beliggende i den nye bydel NærHeden, Hedehusene og udgør i alt 13.550 kvm. Det altoverskyggende fokus i projektudviklingen har været meget høje ambitioner inden for bæredygtighed og biodiversitet uden at gå på kompromis med at skabe funktionelle hjem. Målet er bl.a. at opnå et klimaaftryk på under 6 kg CO2-ækvivalent/kvm/år. De 158 boliger fordeles med 1 – 5-værelses boliger på tre bygningsområder med åbne gårdrum. Desuden indarbejdes 1.500 kvm erhverv. Bygningerne skal både naturligt falde ind i den nye bydel Nærheden og vise deres egen identitet tydeligt for beboere, naboer, besøgende og forbipasserende. Boligerne udføres som boksmoduler i træ og bærende konstruktioner udføres ligeledes i træ i op til seks etager. Vi anvender to facadetyper der skaber en spændende facadevariation med materialeskift i træ og skifer. Der etableres bygningsnære uderum, både private, semiprivate og fællesområder med plads til livet for både små og store. Biologer har fastlagt biodiversiteten på grunden, som målbart skal forbedres efter princippet ’Biodiversity Net Gain’. Det opnås bl.a. ved begrønning af de tre åbne gårdrum af forskellig karakter med nyttehaver/plantekasser, våd eng hhv. tør eng. Vi ser frem til samarbejdet med et ejendomsselskab som Home.Earth, som sætter så høje ambitioner for bæredygtige tiltag i materialevalg, biodiversitet, drift og vedligehold, arkitektur såvel som i processer. Vi glæder os til at realisere det spændende projekt og forventer at påbegynde byggeriet til maj, da vi netop har modtaget lokalplan.
01.06.2023

Vi har afleveret Green Hills til en tilfreds bygherre
For lidt over 2,5 år siden kørte vi de første gravemaskiner ind på en bar mark i Solrød Strand. Den gang var det blot et husnummer på Taastrupvej. Den 31. maj 2023 afleverede vi den fjerde og sidste etape af i alt 294 lejligheder i projektet Green Hills til bygherren Balder Danmark A/S. Sammen med blandt andet andelsboligforeningen Bovieran, et udendørs fitnessareal og stor legeplads i det grønne område omkring søen har Solrød Strand fået en ny vej - Fortunas Have.

Det er med enorm stolthed vi ser tilbage på et spændende og anderledes projekt, som vi med stolthed kan se, når turen går ad motorvejen forbi Solrød S afkørslen.

Teglrækkerne er præcertificeret til DGNB Guld. Stor tak til bygherren Balder Danmark A/S for det gode samarbejde!

Stor tak til de involverede entreprenører & rådgivere for et flot arbejde.
01.02.2023

Ejendomsbranchens største selskaber går sammen for at sikre mere bæredygtighed i byggeriet
For Sjælsø Management var det meget naturligt at blive en del af den gruppe aktører i den danske ejendomsbranche, der sammen vil føre branchens ambitioner for bæredygtighed og grøn omstilling til handling. Det gør vi ved sammen at tage fælles ansvar for at samle ambitionerne, lære af hinanden og dermed optimere vores tid midt i en klimakrise. Derfor forpligter vi os til at være med til at sikre, at de bæredygtige ambitioner bliver til reel handling i partnerskabet ”Partners for Sustainable Real Estate and Construction”. Sjælsø Management har valgt at deltage med tre medlemmer, Peter Hoffmann, Thomas Bischoff og Lars Jacobsen som alle ser frem til at dele deres viden og erfaringer med de øvrige aktører i fællesskabet og lære af de andre, så vi i fællesskab kan blive klogere og bedre til at fremme flere bæredygtige tiltag i byggerierne.
Læs om ejendomsbranchens selskaber der samarbejder om bæredygtighed

2022

02.12.2022

De 124 skønne lejeboliger i Rubinhaven er afleveret
Den 1. december blev Rubinhavens sidste etape med 62 boliger afleveret til en tilfreds bygherre. Rubinhaven er beliggende i Høje Taastrup C og omfatter i alt 124 skønne lejeboliger og en mindre erhvervsdel. Rubinhaven er udviklet og opført i samarbejde med bygherren Balder Danmark A/S og i tæt samarbejde med rådgivere og entreprenører. Allerede nu er stort set alle boliger udlejet.

Byggeriet af Rubinhaven tog 419 arbejdsdage og vi er superstolte af, at vi arbejdede alle 419 arbejdsdage uden ulykker. Stor tak til bygherre, rådgivere, entreprenører og ikke mindst til håndværkere, som alle har været med til at sikre et effektivt byggeri og en tryg arbejdsplads. Og rigtigt flot arbejde af Sjælsøs byggeledelse.


Læs mere om Rubinhaven
21.06.2022

1. spadestik på Thomas Have i Højskoleparken, Roskilde
Forleden tog Roskildes borgmester Tomas Breddam første spadestik til opførelsen af i alt 76 nye lejelejligheder – med den nyrestaurerede Roskilde Højskole og Roskilde Fjord som nærmeste naboer.

Thomas Have er navnet på området, hvor de nye lejligheder bliver opført – efter grundlæggeren af Roskilde Højskole, Thomas Bredsdorff.

Vi er stolte af, at vi er valgt som projektudvikler og byggestyrer af Thomas Have bestående af fire bygninger fordelt på 76 to–fire værelses lejligheder og en penthouselejlighed på ca. 200 m2 i hver bygning.
15.08.2022

Så fik vi afleveret Fyrkanten til en tilfreds bygherre
Så fik vi afleveret anden og sidste etape af Fyrkanten til en tilfreds Bygherre. Fyrkanten er beliggende i den nye bydel som skyder op i Høje Taastrup C. Fyrkanten består af 107 lejeboliger og 3 erhvervslejemål. Boligerne varierer i størrelse fra 2-4 værelser, fordelt på 60-105 m2. Her er dermed en bolig for både børnefamilien, parret, singlen og senioren og alle 107 boliger er udlejet.

Stor tak til bygherren Balder Danmark A/S for det gode samarbejde!

Stor tak til de involverede entreprenører & rådgivere.


Læs mere om Fyrkanten
10.07.2022

Aflevering af den sidste etape i Ofeliahaven til en tilfreds bygherre
Så fik vi afleveret den sidste etape af Ofeliahaven beliggende ved det tidligere hospital i Helsingør.

Ofeliahaven består af 109 lejligheder fordelt på otte blokke . Her finder du nye hjem med 2-5 værelser fordelt på 52-122 m2. I tre af blokkene er de øverste lejligheder udført med loft til kip. De otte blokke er placeret i to klynger med hver deres gårdhave med fællesområder og legepladser. Til Ofeliahaven er der etableret et fælleshus, som alle Ofeliahavens beboere kan benytte.

Ofeliahaven er placeret tæt på skole, indkøb og institutioner i et nyere udviklet byområde.

Stor tak til bygherren Balder Danmark A/S for det gode samarbejde!

Stor tak til de involverede entreprenører & rådgivere.


Læs mere om Ofeliahaven

2021

09.12.2021

Vi har indgået aftale med Dansk Metal om opførelse af ungdoms- og familieboliger i Sydporten
Vi er utroligt stolte af det nye projekt Sydporten, hvor vi har indgået en styringsaftale med Sydporten P/S, som ejes af Dansk Metal. Aftalen omfatter opførelse af 418 ungdomsboliger, 214 lejeboliger, et parkeringshus med plads til 169 biler samt tilpasning af infrastrukturen i hele området. Sydporten opføres ved siden af Dansk Metals forbundshus i Sydhavnen.

De nye kollegie- og studieboliger samt lejligheder bliver som udgangspunkt reserveret til medlemmer af Dansk Metal og medlemmernes børn og børnebørn. Byggeriet følger det buede forløb af Bådehavnsgade, banen langs havnen og Molestien og skaber et attraktivt indre gårdmiljø samt ”byrum” langs de omkringliggende veje. På hjørnet Bådehavnsgade og Molestien etableres en cafe, som vil skabe yderligere liv og atmosfære til området.
07.10.2021

FB Gruppen og Sjælsø Management sælger boligprojektet Teglbakken i Nærheden til Orange Capital Partners
Den nye bydel Nærheden skyder i disse år op i Høje-Taastrup Kommune tæt ved Hedehusene Station. Beliggenheden tæt på København, områdets natur, boligernes kvalitet og sælgernes troværdighed ligger til grund for handelen, lyder det fra hollandske Orange Capital Partners. Teglbakken består af 166 moderne og DGNB-certificerede boliger, der er planlagt til levering i tre faser i slutningen af 2022. Teglbakken er udviklet i et strategisk partnerskab af FB Gruppen og Sjælsø Management, og omfatter et lejebærende areal på i alt 13.421 m2. ”Et byggeri leveret af erfarne udviklere i et spændende større udviklingsprojekt, sammenholdt med attraktive lejepriser og udmærkede transportmuligheder til København var de væsentligste faktorer, der lå til grund for vores beslutning om at investere i Teglbakken”, siger Managing Director Joris Voorhoeve fra Orange Capital Partners. Hos Sjælsø Management glæder vi os meget over salget og det gode og konstruktive samarbejde vi har med FB Gruppen.

2020

17.12.2020

NREP og Balder har valgt Sjælsø som byggestyrer af mere end 35.000 m2

Vi er superstolte af, at NREP og Balder i et nyt 50/50 joint venture har valgt Sjælsø Management som byggestyrer af Torveporten, der omfatter mere end 35.000 m2 kontor, kollegie og boliger på det tidligere Grønttorv i Valby. Byggerierne bliver DGNB-certificerede og skal opføres i 2021 – 2024.

Torveporten omfatter et fleksibelt Woods-kontorhus (7.725 m2), et fællesskabsorienteret UMEUS-kollegie (15.074 m2) samt ca. 165 kvalitetsboliger (12.375 m2). Det er et samarbejde som vi glæder os meget til.
07.05.2020

Udviklings- og byggestyringsaftale med Balder Danmark - Ofeliahaven
Vi er stolte af i samarbejde med Balder Danmark A/S, at have udviklet projektet Ofeliahaven i Helsingør. Sjælsø Management skal på vegne Balder forestå gennemførelse og styring af byggeriet. Balder har erhvervet et attraktivt boligbyggefelt i det gamle hospitalsområde, som i løbet af de næste par år forvandles til en levende bydel med fokus på rekreative opholdssteder, leg og fællesskab. Ofeliahaven rummer 110 lejeboliger og skal efter planen stå færdigopført i 2022. Med lejligheder på 2-4 værelser vil Ofeliahaven blive attraktiv for både studerende, par, singler, børnefamilier og ældre. Projektet, der bliver DGNB certificeret, er tegnet af Vilhelm Lauritzen Architects.
26.10.2020

Balder og Sjælsø Management skal opføre ca. 350 boliger i Hundige
Balder Danmark har vundet udbuddene af to grunde i Hundige Øst, og vi er stolte af, at vi i samarbejde med Balder og Danielsen Architecture skal udvikle og opføre de 2 boligprojekter på i alt ca. 23.000 m2 med ca. 350 lejligheder. “Hundige Øst er et spændende byudviklingsprojekt med en attraktiv beliggenhed tæt på indkøbsmuligheder, S-toget, marinaen og stranden. Vi ser frem til at opføre kvalitetsboliger her, som appellerer til både børnefamilier, par, singler, unge og ældre. Vi har også et særligt fokus på at skabe gode rammer for fællesskab og livskvalitet her,” fortæller vores CEO Flemming Joseph Jensen.
08.09.2020

FB Gruppen og Sjælsø Management skal opføre 192 boliger i Nærheden
NærHeden P/S har indgået en aftale med Sjælsø Management og FB Gruppen om boligprojektet Teglbakken, der kommer til at bestå af både rækkehuse, lejligheder og grønne rum mellem boligerne. Rækkehusene sælges som ejerboliger, mens lejlighederne udlejes. Bygherren bliver et fælles selskab ejet af Sjælsø Management og FB Gruppen. Byggeriet går i gang, når der foreligger godkendt lokalplan til foråret 2021 og forventes at være klar til indflytning ultimo 2022. Projektet har taget navn efter det teglværk, der engang lå i området, og netop derfor opføres hele bebyggelsen i tegl. Derudover har rækkehusene charmerende saddeltag, der giver mulighed for hems, og alle lejligheder forsynes med altan. Projektet indeholder tillige et parkeringshus til områdets beboere.

2019

19.12.2019

Udviklings- og byggestyringsaftale med Balder Danmark og Bovieran
Vi er glade og stolte over, at Solrød Kommune har valgt projektet ”Green Hills - den grønne byport til Solrød” på Cordoza grunden. Her skal vi sammen med vores to kunder, Balder Danmark A/S og Bovieran Danmark A/S, stå for projektudvikling og byggestyring af begge projekter. Projektet omfatter 300 lejeboliger til Balder og 55 andelsboliger i det grønne seniorbofællesskab Bovieran. Kommunen har fra start stillet høje krav til bæredygtige tiltag og DGNB-certificering, hvilket vi ser frem til at levere. Vi glæder os til samarbejdet med Balder, Bovieran, Solrød Kommune og Danielsen Architecture.
10.12.2019

Udviklings- og byggestyringsaftale med Balder Danmark
Vi glæder os over, at Balder har valgt at investere i 2 byggefelter i det nye spændende område, Høje Tåstrup C. Begge byggefelter har en attraktiv beliggenhed direkte ud til det nye parkstrøg. Byggefelterne bliver udviklet i et samarbejde mellem Balder Danmark som bygherre og Sjælsø Management som projektudvikler og styringsentreprenør. Mangor og Nagel er valgt til arkitekt på begge projekter, som hver kommer til at rumme flere end 100 boliger. Vi forventer, at påbegynde opførelsen ultimo 2020 hhv. medio 2021.