Parkeringshuset

På det nordlige Teglholmen er opført et parkeringshus med 448 parkeringspladser fordelt på syv forskudte etager. Med tiden bliver parkeringshuset delvis dækket af beplantning ud mod kanalen og boligerne og skaber derved et grønt element i bydelen.

Bygninger med hyggelige gårdrum, bypladser, kanaler og broer danner rammerne for de mange københavneres nye hjem i kanalbyen. Her forenes drømmen om at bo ved vandet med det aktive byliv tæt ved.